« BACK TO ALL EXHIBITONS

TO WHOM IT MAY CONCERN - GROUP

 

Thomas Bang, Jytte Høy, Finn Rienbothe

 

To whom it may concern" er en både åben og specifik henvendelse. Åben for alle, der vil, men alligevel specifikt rettet mod den, der netop vil. En sådan sofistikeret almenhed karakteriserer udstillingens tre kunstnere: Tre markante skikkelser i dansk kunst, som har den stadige undersøgelse af materialer og forståelsen af tingene i vores verden som fælles kende. Det er ikke ligetil at rubricere nogen af dem som kun skulptører, malere eller tegnere: Billedlige skulpturer, rumlige kollager eller ord som ”vægobjekter” må tages i brug for at karakterisere værkerne. Tilsvarende er det ikke marmor, oliemaling eller andre eksklusive kunstnermaterialer, værkerne udformes af. I stedet er de fremstillet af træfinér, læderremme og stof, pap, udklip og hverdagsobjekter. Der er dog ikke tale om ”antikunst” eller en ren trash-æstetik. Værkerne er æstetiske og spilfulde og tilbyder den beskuer, der vil, et nærvær, hvor der sker meget i de enkle bestanddele. Det lille værk bliver stort og kan foranstalte virkelighedsryk.  Uden at der dannes fælles front eller at udstillingen søsættes som et kollektivt manifest, fornemmes igennem udstillingen en fælles måde at betragte omgivelserne på og en beslægtet måde at arbejde som kunstnere. Kunsthistorisk har de alle tre deres udgangspunkt i et område mellem den hårde minimalisme, den immaterielle konceptkunst og den mere spraglede postmodernisme, i løbet af deres omfangsrige karrierer filtreret gennem kunstens senere vendinger.  

 

Exhibition period: 5.12.2014 - 24.1.2015

 

PRESSE TEKST DK.

 

 

 

TO WHOM IT MAY CONCERN - GROUP